Registreredes rettigheder
Institutionen har en række forpligtelser, når institutionen håndterer borgeres og medarbejderes personoplysninger – også kaldet ”registreredes rettigheder”.
Institutionen skal være klar til at kunne håndtere disse rettigheder inkluderet nødvendig dokumentation.
Disse rettigheder er:
- Oplysningspligt – Den registrerede skal på forhånd vide hvilke behandlinger, der foretages om vedkommende. Som oftest er oplysningspligt dækket af en privatlivspolitik (se Vejledning privatlivspolitik)
- Indsigt – Den registrerede kan rette henvendelse til SI og bede om at få indsigt i oplysninger (se Vejledning til besvarelse af indsigtsanmodning)
- Aktindsigt – Den registrerede kan bede om at få udleveret oplysninger, som institutionen behandler om dem
- Berigtigelse/indsigelse – den registrerede kan gøre indsigelse mod en behandling af deres oplysninger og bede om at disse rettes
- Sletning – den registrerede kan bede om, at personoplysninger slettes
I Håndbogen under afsnit 4 ”Registreredes rettigheder” fremgår de nærmere detaljer og regler i forbindelse med håndteringen af de enkelte rettighedsområder.
Kontakt DPO hvis der er i tvivl om, hvordan rettighedsreglerne skal forstås og håndteres i praksis.
DPO kan overfor de registrerede:
- besvare spørgsmål om rettigheder, og hvordan institutionen behandler personoplysninger
- kan ikke tage stilling til lovligheden af en given behandling. Her henvises til den pågældende institution