Vigtig nyhed vedr. privatlivspolitik i Aula

En fejl i Aula kan have fjernet jeres privatlivspolitik

Hos Databeskyttelsesrådgiveren er vi blevet kontaktet af BUF, som kunne fortælle, at der er sket en fejl vedrørende Aula.

Fejlen har medført, at nogle selvejende institutioner kan have fået slettet deres privatlivspolitik i Aula.

Vi anbefaler derfor, at du tjekker, om jeres persondatapolitik fortsat findes i Aula. 

Bemærk i den forbindelse, at jeres egen privatlivspolitik kan være blevet ”overskrevet” i Aula af BUFs standard privatlivspolitik. 

Hvis din institutions privatlivspolitik mangler i Aula, kan du sende persondatapolitikken til Philippa Søndergaard i BUF IT, så vil BUF lægge den op igen. Du kan finde Philippas e-mailadresse via søgefunktionen i Outlook, når du bruger din KK-mail-konto.

Vi anbefaler, at du kalder e-mailen til BUF ”privatlivspolitik – INSTITUTIONENS NAVN - selvejende institution” eller noget tilsvarende, så BUF nemt kan se, hvad e-mailen omhandler.

Hvis din privatlivspolitik i forvejen havde behov for en opdatering, så kan du hente vores skabelon til Privatlivspolitik for børn og pårørende her på hjemmesiden (på undersiden GDPR Børn), og lave en opdatering inden du sender den til BUF. Du må naturligvis også gerne selv uploade den til Aula.