Nye Privatlivspolitikker

Krav til privatlivspolitikker er skærpet og de skal fornyes

Datatilsynet gennemførte sidste år fem tilsyn med fokus på efterlevelsen af oplysningspligten ved brug af kontrolforanstaltninger over for medarbejdere.

Kontrolforanstaltninger over for medarbejdere kan fx være:

  • TV-overvågning
  • Kontrol og logning af brugen af internet, fagsystemer og e-mails

Datatilsynet undersøgte henholdsvis tre offentlige myndigheder og to private virksomheder. På baggrund af tilsynene er der udtalt alvorlig kritik i tre af de fem sager, fordi myndighedernes oplysningspligt ikke efterleves. Oplysningspligten betyder b.la., at medarbejdere skal have af vide, at der kan ske overvågning og kontrol ifm. ovenstående, og at de skal oplyses om dette allerede ved ansættelsen.

Dette har medført, at vi er nødt til at adskille privatlivspolitikken, sådan at vi er sikre på, at medarbejdere bliver oplyst om dette.

Det betyder, at der fra nu af er henholdsvis:

  • Privatlivspolitik til medarbejdere 
  • Privatlivspolitik til borgere og pårørende

Den samme privatlivspolitik kan derfor ikke længere udleveres til både borgere og medarbejdere.

1. Privatlivspolitik til medarbejdere

Privatlivspolitikken til medarbejdere, indeholder nu et afsnit om kontrolforanstaltninger. I skal tage stilling til kontrolforanstaltningerne og slette dem, som der ikke bruges hos jer.

Efterfølgende skal I udlevere en ny privatlivspolitik til alle eksisterende medarbejdere. Når der ansættes nye medarbejdere, skal den nye privatlivspolitik udleveres i forbindelse med ansættelsen. Udover at den skal udleveres, anbefaler vi også, at I har den liggende fx på jeres intranet, eller på et drev, hvor alle medarbejdere har adgang.

2. Privatlivspolitik til borgere og pårørende

Fra nu af, skal I udlevere den nye version af privatlivspolitikken til nye borgere og pårørende. I behøver ikke udlevere en ny version til alle borgere/ pårørende. Den skal være tilgængelig for borgere og pårørende.

Derfor anbefaler vi, at I uploader privatlivspolitikken til jeres hjemmeside og har den hængende på fx jeres opslagstavle.

Privatlivspolitikker kan findes her på hjemmesiden under fanerne "GDPR Børn", "GDPR Social" og "GDPR Pleje".

Vi står selvfølgelig til rådighed, hvis I har brug for hjælp eller spørgsmål til ovenstående.