Ny medarbejder hos DPOSI

… og det videre forløb efter spørgeskemaundersøgelsen

Det er en stor fornøjelse at kunne fortælle, at Anders Gutfelt starter som jurist i DPO-funktionen for de selvejende institutioner 1. marts efter Io Brinkløv.

Anders har tidligere været ansat i Københavns Kommune og har senest arbejdet i staten.

Vi håber I vil tage godt imod Anders, når han bidrager med sin rådgivning.

Anders kan kontaktes på E36S@kk.dk.

 

Vi vil også benytte lejligheden til at sige tak for alle jeres besvarelser i forbindelse med vores spørgerunde her i starten af året. Det er vores indtryk, at Åbent Hus-arrangementerne var en succes og var medvirkende til at mange har svaret. Det samlede resultat ser ud som følger:

  • 114 har besvaret alle spørgsmål
  • 6 har delvist besvaret
  • 27 har ikke besvaret

Vi er nu i gang med at udforme jeres risikoprofiler. Det betyder, at hver SI vil modtage et kort notat, der viser profilen i detaljer. Vi håber, at disse informationer kan give jer muligheden for at fokusere på de foranstaltninger, der giver mest værdi at gennemføre og holde vedlige.

Notaterne vil blive udsendt over den næste måneds tid, hvor vi starter med dem der ikke har besvaret og delvist har besvaret.

23.02.22