Hvad oplevede vi på årets tilsyn

... og hvor ligger jeres institution

Som bekendt har vi gennemført en længere række af både fysiske og skriftlige tilsyn i 2024.

Vi vil kort fortælle om vores oplevelser i den forbindelse – med en ”nyhed”, der grundet lidt tekniske problemer sendes pr. mail denne gang.

Det er vores indtryk, at institutionerne kan opdeles i tre kategorier: 

GodtUnder middelUtilstrækkeligt
Dem der har rigtig godt styr på GDPR og har en bevidsthed om at passe godt på personoplysninger, og har indarbejdet det som en naturlig del af dagligdagenDem der har de fleste af de grundlæggende foranstaltninger på plads, men implementering i organisationen helt eller delvist udestårDem der ikke har de grundlæggende foranstaltninger på plads, og synes at have forholdsvis lidt viden om GDPR og hvad det kræver
Registreredes rettigheder og tilhørende personoplysninger er godt beskyttetDer er en vis sandsynlighed for, at registreredes rettigheder i overholdes i alle tilfælde og at personoplysninger kan udsættes for fare.Der er en god / høj risiko for at personoplysninger kan komme til uvedkommendes kendskab 
Datatilsynet vil forventeligt ikke have bemærkninger ved et evt. tilsynDatatilsynet vil forventeligt udtale alvorlig kritik og komme med anbefalingerDatatilsynet vil forventeligt udtale alvorlig kritik og måske komme med henstillinger

GDPR har været gældende siden 2018 og niveauet herover giver jo stof til eftertanke. 

Det er svært at sige, hvor mange institutioner, der er i hver gruppe, men vi tror at de institutioner, der befinder sig i de to sidste grupper, godt ved det. 

Desuagtet, så er der institutioner, der ikke er hvor de burde være. Og det vil vi gerne medvirke til at rette op på.

I vores planer for 2025, vil vi fortsætte vores tilsyn, både skriftlige og fysiske, som vores primære aktivitet for året. Derudover vil vi endnu engang ” vende skråen i en ny retning” og se nærmere på det vi har gjort, det vi gør i dag og det vi yderligere kan gøre i fremtiden, for at få alle med.

Uanset hvad, skal I vide, at vi fra vores side vil gøre hvad vi kan, for med opfindsomhed og proaktivitet at understøtte jer, i jeres ansvar som dataansvarlige.