Efterårskursus

Én time om ... databeskyttelse for medarbejdere

I år vil vi ”ryste posen” og forsøge os med et kursus rettet mod jeres medarbejdere. 

Vi kommer til at afholde 3 webinarer, som bliver opdelt efter forvaltning, dvs. ét kursus målrettet plejehjemspersonale, ét kursus målrettet medarbejdere i institutionerne på det sociale område og ét kursus målrettet medarbejdere i børne- og ungeinstitutionerne.

Jeres medarbejdere vil bl.a. få svar på:

  • Hvad er en personoplysning
  • Hvornår behandler man personoplysninger, og hvad er lovligt/ulovligt
  • Hvorfor skal institutionen have GDPR-retningslinjer og hvad står der i dem
  • Hvad er en privatlivspolitik og hvad skal den bruges til
  • Og hvordan er det nu med de der persondatabrud

Vi vil også fokusere på mange af de spørgsmål og problemstillinger, som vi løbende er stødt på, når vi gennem årene har rådgivet de selvejende institutioner. 

Og så håber vi naturligvis, at der er mange som får lyst til at stille spørgsmål undervejs. 

Kursus/webinar afholdes i slutningen af oktober og først i november (via teams). 

Vi sender kalenderinvitationer ud i løbet af september måned til alle institutionsledere, så der er god tid til at dele og videresende invitationen til de relevante medarbejdere. 

Vi forventer at optage alle 3 webinarer, så de, der er forhindret i at deltage, vil kunne se kurset senere på vores hjemmeside. 

 

Vel mødt & venlig hilsen

DPO-teamet for selvejende institutioner