Efterårskursus
Nogle af jer har allerede prøvet det, mens andre stadig har til gode at opdage og anmelde et persondatabrud.
Faktum er, at uanset hvor gode retningslinjer og ledelseskontroller, man har indført i sin institution, kan ”uheldet” stadig være ude, og der bliver brug for at håndtere og anmelde et persondatabrud til Datatilsynet.
Hos DPO-teamet bliver vi ind imellem kontaktet med spørgsmål om, hvorvidt en hændelse er et persondatabrud eller ej, og til hvordan man skal håndtere et persondatabrud.
Derfor vælger vi nu at holde et kursus/webinar, hvor du bl.a. får svar på;
- hvornår en hændelse er et brud på persondatasikkerheden
- hvilke overvejelser man skal gøre sig i forhold til
- om bruddet skal anmeldes til Datatilsynet
- hvordan borgerne skal underrettes om et persondatabrud.
Vi kommer også til at gennemgå nogle af de persondatabrud, som vi har kendskab til, (naturligvis uden at nævne navne).
Og der bliver som altid mulighed for at stille spørgsmål og udveksle erfaringer.
Webinaret er naturligvis særligt relevant for de ledere/medarbejdere, der håndterer persondatabrud. Det kan også være interessant for øvrige medarbejdere i forhold til kunne identificere, om en hændelse er et persondatabrud.
Du er derfor meget velkommen til at dele mødeinvitationen med dine kolleger.
Kursus/webinar afholdes som sagt den 7. november 2023 kl. 14:00 til 15:00 (via teams)
Alle institutionsledere bliver inviteret direkte med en mødeinvitation - men alle er velkomne.
Vel mødt & venlig hilsen
DPO-teamet for selvejende institutioner