Der er rådgivning
Hos DPO bestræber os på at yde en god og individuel rådgivning, hvor anbefalinger tager højde for de konkrete forhold hos jer. Vi tilstræber også at gøre vores rådgivning operationel, så anbefalinger uden videre kan anvendes i jeres institution.
Når vi rådgiver baserer vi os på alle de informationer, som vi gennem tiden har indsamlet om jer. Det er blandt andet informationer om typen af personoplysninger og registrerede, og hvordan de behandles. Vi har også løbende lagt mærke til de foranstaltninger i har truffet for at beskytte personoplysningerne.
Ud over jeres interne forhold bruger vi ofte, det vi oplever fra situationer og spørgsmål fra andre institutioner. Ofte kan erfaringer fra andre være særdeles brugbare.
I skal også vide, at vi holder tæt øje med, hvad der sker indenfor GDPR-området i kommunen, hos andre kommuner og hos de førende konsulentvirksomheder. I hvert tilfælde tager vi stilling til, om der er noget, der kan have en indflydelse på forholdene hos jer.
Desuden overvåger vi alt, hvad der foregår hos Datatilsynets (og de europæiske myndigheder) i forhold til vejledninger og de afgørelser de træffer ved deres tilsyn. Alt hvad der kan have betydning for jer, bliver omsat til praksisnære anbefalinger, der sendes til jer med det samme.
Da kvaliteten af en god rådgivning derfor er afhængig af vores viden – især om jer – har vi naturligvis stor fokus på at vedligeholde den løbende dialog med jer om jeres GDPR i institutionen.